Skriftserier

1)
Christian Kirkeby:
BYENS GAVLE PÅ VESTERBRO

En registrant af gavlmalerier, murkunst og malede reklamegavle i bydelen
2005

 

 

 

2A)
Brita Olsson:
Min Barndom i Istedgade 29 – 1920-36
A4-format – 32 sider
Det er den nu afdøde stadsbibliotekar Brita Olsson 1920-2007, som har skildret sin barndom i den inderste del af Istedgade i mellemkrigstiden med livet i gården, gaderne, skolegang og ikke mindst forældrene, som var en svensk indvandrerfamilie.
2007

 

3)
Birgit Olsen:
Dengang jeg var lille
A4-format – 34 sider
En børne- og ungdomserindring fra 2. verdenskrig og tiden umiddelbart efter.
Det er en tilsvarende erindringsskildring, som foreningens skriftserie nr. 2, om Birgit Olsens barndom på Vesterbro generationen efter Brita Olsson, endda uden at de to forfattere har kendskab til hinandens skrifter. De har endvidere gået på samme skole, nemlig Enghave Plads Skole og til dels haft de samme lærere.
2008

 

4)
Christian Kirkeby:
Fra Bypo
rten til Bakkehuset
A4-format – 24 sider
Ad Vesterbrogade gennem historien med udgangspunkt i H.C. Andersens tid.
En udbygget billedfortælling med billeder fra dengang og billeder som foreningens medlemmer har taget. Kompendiet fortæller historien om Vesterbrogade på H.C. Andersens tid. Udgangspunktet for kompendiet er en udstilling, foreningen arrangerede i Kulturstaldene i Kødbyen ved Kultur Vesterbro, i anledning af H.C. Andersens 200 års dag.
2008
 

5)
Christian Kirkeby:
Fra Fælled til Fo
rstad – og bydel i København
A4-format  – 34 sider
Gennem forskellige fortællinger redegøres der for Vesterbros opståen som fælled og videre frem til byfornyelsen, som starter i slutningen af 1980´erne. Man får beskrivelse af galgen på Vesterbro, værtshuse, sanering, gamle huse, åerne på Vesterbro mm. En anderledes historieskrivning om Vesterbro.
2009

 

6)
Christian Kirkeby:
Hvorfor hedder gaderne det, de hedder på Vesterbro?

A4-format – sider 37
Det er ikke kun en opremsning, men en måde at beskrive bydelens historie helt ned til den enkelte gade på. Alle gaderne og vejene er med, lige fra Vester Voldgade via Gammel Carlsberg Vej og ned til Enghave Brygge. Hvad ligger der bag gadenavnene og hvilke personer er det, de er opkaldt efter? Beskrivelsen af navnene er sket efter hvilken sammenhæng, der er mellem de enkelte navne, de såkaldte systemvejnavne. Dermed får man ikke alene beskrevet bydelen, men også en beskrivelse af de enkelte kvarterer i denne.   2009

 

7A)
Christian Kirkeby:
Vesterbro – Nutid og Fremtid

A4-format – sider 30
Det var faktisk første gang konkret Vesterbro samlet tog stilling til et byplanudspil 1978 med en udtalelse om trafik- og byrum bydelen, og siden er der sket mange fornyelser. Det er udover trafik- og byrum med pladser, cykeltrafik, og nye bebyggelser syd for baneterrænet. Man skal heller ikke glemme saneringen og byfornyelsen med grønne gårdrum i det tætte Vesterbro. Desuden er der også sket meget på Institutionsområdet.
Der vil også ske meget f.eks. udflytning byggeriet Carlsberg og omdannelse af funktioner i Kødbyen, som vil fortsætte.
En bydelsplan må tage stilling til dette, hvis bydelen skal bevare sin identitet.
Her er et bud. 2009 – revideret 2011

8)
Christian Kirkeby:
Saneringen/byfornyelsens Historie på Vesterbro – Fra 1950 til 1980´erne –
De forskellige holdninger til Saneringen
A4-format-38 sider
Resultatet af byfornyelsen på Vesterbro er ret enestående med bevarelse af identitet og tidssvarende boligstandard. Forud har der i 40 år  været en heftig debat om saneringsmetoden. Saneringen fra 1970´erne på Indre Nørrebro (Sorte Firkant) skræmte. Her er byfornyelse mest gået på nedrivninger og nybyggeri af hele karreer. I dette kompendium får man ikke kun den politiske beslutningsproces, men også de forskellige aktører i bydelen, beskrevet. For eksempel har Kristelig Studenter Settlement med Vesterbro Boligaktion været en væsentlig igangsætter af saneringen i bydelen i 1950’erne.
2010

9A)
Christian Kirkeby og Frantz Christiansen:
Enghave Plads og Enghaveparkens Historie, – samt dens fremtid efter metrobyggeriet

Det tidligere mindre kendte Vesterbro
A4-format-40 sider
Siden her fra 2010 har Enghave Plads været byggeplads til metrostation. Derfor skal pladsens og parkens historie fortælles med dens funktion gennem historien med springvand og kastanietræ. En plads der efter omlægning i 1994-95 har fungeret godt. Det bliver ikke den samme plads igen, når metrostationen bliver færdig i 2015. Lokalhistorisk Forening har deltaget i Lokaludvalgets arbejde med hvordan pladsen til den tid bør være. Med kendskab til historien har foreningen fået en viden om hvordan en sådan plads fungerer som rekreativ plads. Så man må håbe, at kommunen tager denne konkrete lokale erfaring til sig. – Enghaveparken var oprindelig en kolonihaveforening og parkens funktioner er stort set uændret i sit anlæg siden 1929. Her i 2010 blev legepladsen renoveret. Den er den ene af de 3 første bemandede legepladser i København fra 1939.
2011 – revideret 2011

10) Christian Kirkeby:
Vesterbro, – ”Nutiden” og Fremtiden? – Det store Omdømmeskift

A4-format – 40 sider – 2015
En nutidig historieskrivning, der skildrer de elementer der i 1995-96 gjorde at Vesterbro var en bydel der var udskældt med dårlig boligstandard og socialt lå nederst i København. Men med byfornyelsen som startede i slutningen af 1980´erne og til resultaterne begyndte at vise sig, kom der et bedre om-dømme af bydelen. Nu kunne man godt bo i bydelen. Men det var ikke kun byfornyelsen i snæver forstand, men også de mange trafiksaneringer, gårdrydninger i karreerne, som blev omdannet til gårdhaver for beboerne. Nu er det centrale Vesterbro under områdeskift. Metrobyggeriet omlægger ganske vist Enghave Plads, men med en stor indsats fra lokaludvalgt vil pladsens væsentlige kvaliteter fra 1994-95 blive bevaret. Det er en vigtig del af omdømmeskiftet. Så Vesterbro har bevaret sin iden-titet i en forbedret udgave, både dem, der er fraflyttet og dem der ser bydelen igen, samt de nytilflyt-tede, som kan lære bydelen at kende. Desuden er bydelen ”vokset” ud i Kalvebod med opfyldninger i Havneholmen og videre vestpå i de kommende år. Dertil kommer Carlsberg, som er udflyttet, og hvor ny bryggeriet bliver et nyt erhvervs- og boligområde, som bliver utroligt tæt og med højt byggeri, bl.a. Danmarks højeste bygning med boliger på 120 m. Mon det er boligmiljø?

11)
Erik Jensen:
Modstandsbevægelsen på Vesterbro under 2. Verdenskrig

Udarbejdet i samarbejde med 4. Maj-Initiativet
"Istedgade overgiver sig aldrig" var slagordet under Folkestrejken juni-juli 1944, hvor 21 danskere blev dræbt af tyskerne og deres håndlangere og 90 blev sårede. Da viste man at tyskerne ville tabe krigen, hvor vendepunktet med deres nederlag i Stalingrad i februar 1943.
Modstandsbevægelsen var stærk på Vesterbro. Derfor vil Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv i vores skriftserie belyse denne historiske periode. Her har vi fundet et samarbejde med 4. Maj-Initiavet på Vesterbro.

… en støvfri forening