1)
Christian Kirkeby:
BYENS GAVLE PÅ VESTERBRO
En registrant af gavlmalerier, murkunst og malede reklamegavle i bydelen
2005
Se forside
2A)
Brita Olsson:
Min Barndom i Istedgade 29 – 1920-36
A4-format – 32 sider
Det er den nu afdøde stadsbibliotekar Brita Olsson 1920-2007, som har skildret sin barndom i den inderste del af Istedgade i mellemkrigstiden med livet i gården, gaderne, skolegang og ikke mindst forældrene, som var en svensk indvandrerfamilie.
2007
Se forside
3)
Birgit Olsen:
Dengang jeg var lille
A4-format – 34 sider
En børne- og ungdomserindring fra 2. verdenskrig og tiden umiddelbart efter.
Det er en tilsvarende erindringsskildring, som foreningens skriftserie nr. 2, om Birgit Olsens barndom på Vesterbro generationen efter Brita Olsson, endda uden at de to forfattere har kendskab til hinandens skrifter. De har endvidere gået på samme skole, nemlig Enghave Plads Skole og til dels haft de samme lærere.
2008
Se forside
4)
Christian Kirkeby:
Fra Byporten til Bakkehuset
A4-format - 24 sider
Ad Vesterbrogade gennem historien med udgangspunkt i H.C. Andersens tid.
En udbygget billedfortælling med billeder fra dengang og billeder som foreningens medlemmer har taget. Kompendiet fortæller historien om Vesterbrogade på H.C. Andersens tid. Udgangspunktet for kompendiet er en udstilling, foreningen arrangerede i Kulturstaldene i Kødbyen ved Kultur Vesterbro, i anledning af H.C. Andersens 200 års dag.
2008
Se forside
5)
Christian Kirkeby:
Fra Fælled til Forstad – og bydel i København
A4-format – 34 sider
Gennem forskellige fortællinger redegøres der for Vesterbros opståen som fælled og videre frem til byfornyelsen, som starter i slutningen af 1980´erne. Man får beskrivelse af galgen på Vesterbro, værtshuse, sanering, gamle huse, åerne på Vesterbro mm. En anderledes historieskrivning om Vesterbro.
2009
Se forside
6)
Christian Kirkeby:
Hvorfor hedder gaderne det, de hedder på Vesterbro?
A4-format – sider 37
Det er ikke kun en opremsning, men en måde at beskrive bydelens historie helt ned til den enkelte gade på. Alle gaderne og vejene er med, lige fra Vester Voldgade via Gammel Carlsberg Vej og ned til Enghave Brygge. Hvad ligger der bag gadenavnene og hvilke personer er det, de er opkaldt efter? Beskrivelsen af navnene er sket efter hvilken sammenhæng, der er mellem de enkelte navne, de såkaldte systemvejnavne. Dermed får man ikke alene beskrevet bydelen, men også en beskrivelse af de enkelte kvarterer i denne.
2009
Se forside
7A)
Christian Kirkeby:
Debatoplæg om: Bydelsplan for Vesterbro, for bevarelse af Vesterbros identitet
A4-format – sider 30
Det var faktisk første gang konkret Vesterbro samlet tog stilling til et byplanudspil 1978 med en udtalelse om trafik- og byrum bydelen, og siden er der sket mange fornyelser. Det er udover trafik- og byrum med pladser, cykeltrafik, og nye bebyggelser syd for baneterrænet. Man skal heller ikke glemme saneringen og byfornyelsen med grønne gårdrum i det tætte Vesterbro. Desuden er der også sket meget på Institutionsområdet. Der vil også ske meget f.eks. udflytning byggeriet Carlsberg og omdannelse af funktioner i Kødbyen, som vil fortsætte. En bydelsplan må tage stilling til dette, hvis bydelen skal bevare sin identitet. Her er et bud.
2009 - revideret 2011
Se forside
8)
Christian Kirkeby:
Saneringen/byfornyelsens Historie på Vesterbro - Fra 1950 til 1980´erne - De forskellige holdninger til Saneringen
A4-format-38 sider
Resultatet af byfornyelsen på Vesterbro er ret enestående med bevarelse af identitet og tidssvarende boligstandard. Forud har der i 40 år været en heftig debat om saneringsmetoden. Saneringen fra 1970´erne på Indre Nørrebro (Sorte Firkant) skræmte. Her er byfornyelse mest gået på nedrivninger og nybyggeri af hele karreer. I dette kompendium får man ikke kun den politiske beslutningsproces, men også de forskellige aktører i bydelen, beskrevet. For eksempel har Kristelig Studenter Settlement med Vesterbro Boligaktion været en væsentlig igangsætter af saneringen i bydelen i 1950’erne.
2010
Se forside
9A)
Christian Kirkeby og Frantz Christiansen:
